torsdag den 31. maj 2012

Engle børn eller.....

Så fint kan det se ud, rugbrøder som hjerter og sommerfugler, frugt og boghvede pandekager. Jens satte sig pænt og kørte ind. Niels villen hellere aktivere mig med skrig og NEJ NEJ MOR i 45 min, ind til han måtte indse at rugbrøden skulle spises først.
Bagsiden. mere opvask, rugbrødsrester til katten Kasper, og lidt til bedstefars høns.

Lidt godt til gemmeren

Man kan da kun blive glad når man ser disse ugler. De er ikke så pæne i kanten, og har klart deres egen personlighed.

tirsdag den 29. maj 2012

Niels`s sommerjakke

Så er sommeren forbi, og lange bukser og jakker skal frem igen. Her er Niels`s jakke. Min mor har købt den i en genbrug og så er jeg kommet til at brodere lidt pindemænd på. Og en strop med biler på i nakken, i håbet om at drengen selv hænger den op.

fredag den 18. maj 2012

Kasper er blevet mor.

Vores lille adoptiv kat Kasper har været meget gravid, og for en uge siden kom så 5 små killilger, lige på Holger og Violas 13 års fødselsdag, -mine to gamle katte.
En dag gammel og kæmper for at få plads hos moren.
Idag. Nu er der 3 killinger tilbage, Bubber, Bob og Frederik. Og fuck hvor er de søde. Har lyst til at beholde dem alle.

torsdag den 17. maj 2012

Sammentræk på 8t hør.

Fandt denne nye hør hos Pelse. Farven er svær at beskrive, ikke hvid, ikke hørfarvet. Jeg har broderet sammentræksyning i trækronerne. Det gode ved mit gamle kamara er at billedet ikke er helt skarpt, så kan du ikke se at det sidste træ er smæk fuldt med fejl.

tirsdag den 15. maj 2012

Diplom fra klar-dig selv-kursus.

Niels og jeg havde taget den lange vej til Århus i torsdags, i lommen havde jeg en lang liste over ting der burde købes og bestikkelse. I Banhe fandt vi denne finde kop med et postkort på. Vi tog en rask snak om det var rimligt at jeg skulle have den i mors dags dag eller ej. Niels fik lidt mere bestikkelse og så syntes han også det var den god ide.

mandag den 14. maj 2012

5 år

Så er der fødselsdag, Jens er blevet 5år og ikke i tvivl om egen mening. Det har været en lang og god dag med besøg af børnehaven og familie.