lørdag den 29. september 2012

Bakke bånd

Ja bakkebåndnes tid er for længst forbi, hvilket man godt kan forstå. Alligevel blev jeg super glad da min Tante Else fra langt væk Lolland sende mit et par. Hun har sendt mig en sæk guld, i form gamle broderier og andre tekstille godter. Kan kun sige tak og blive glad.

tirsdag den 25. september 2012

Skulle bare prøve

I sommer købte jeg et skriveunderlag, med tanken: det kan man jo altid bruge. Så nu har jeg syet to toilettasker. Symaskinen havde ikke noget imod at kører rundt på et skriveunderlag, skiftede dog nål bagefter.

fredag den 21. september 2012

Husk nu at få ALLE dine ting med hjem.....

Jeg har lovet Camilla at brodere navne til hendes børns håndklæder. De er begge nu kommet i skole, og så er det jo ikke nemt at huske at få alt med hjem igen efter gymnatik, problemet er især vokset efter yngste mand er kommet i skole...
Så Camilla har købt to håndklæder og så skal jeg brodere navne. Så er det jeg lige vil vise, hvor lidt teknisk anlagt jeg er. Har skrevet deres navne pænt på computeren, men men istedet for at udskrive dem, har jeg med tape sat stoffet fast på skærmen for at overføre.
Selv om overføringen er meget "anderledes" er navne blevet ok. Så de ryger med posten idag, så syer Camilla dem på håndklæderne.


fredag den 14. september 2012

Farvel og tobak

Så er de to sidste killinger flyttet hjemme fra. De to små hunkatte Bob og Frederik er flyttet ud på en gård, hvor de skal hjælpe til i den daglig drift, for deres vedkommen med af holde mussebestanden nede. På billedet ses Frederik, han har fundet sig en lille hule i halmen.
Så nu er jeg igen nede på "kun" tre katte. Kasper, killingernes mor har fejret flytningen ved at være mere hjemme igen.

onsdag den 12. september 2012

Resultatet

Ups. Jeg glemte lige at vise et billede af det færdige lysbillede.

fredag den 7. september 2012

Lysbillede

Min far ryster ofte på hovedet af mig, kan ikke afvise, at det ikke er uden grund. Denne gang bad jeg om lysbilleder som alligevel var på vej i skraldespanden. Med den lille skruetrækker til symaskinen fik jeg lysbilledet lukket op. På tyndt bomuld har jeg broderet træer i fladsyning og fluesvampe i kniplingsbroderi. Broderiet har jeg monteret i lysbilledrammen.